Med den stadig større bevidsthed om menneskets indflydelse på miljøet og klimaændringer har vi foretaget nogle velovervejede valg, hvad angår energi- og vandressourcer.
Husets centralvarme leveres af en stor brændeovn med maksimal ydeevne og effektivitet. Hertil er koblet solfangere, som primært bruges til opvarmning af husholdningsvand. Der er desuden placeret små brændeovne i flere af opholdsrummene for at sikre fuld komfort også om foråret og efteråret, når centralvarme ikke er nødvendig. Der benyttes energibesparende (kategori A) opvaske- og vaskemaskiner og såvidt muligt lavenergipærer og timere. Swimmingpoolen opvarmes uden for sæsonen med varmepumpe.
Specielle installationer sikrer at der spares på vandet. For eksempel er toiletterne med både ½ og hel udskylning, der er kun få badekar, alle husholdningsmaskiner er vandbesparende og regnvand opsamles i store beholdere. Vandet i swimmingpoolen bliver ikke skiftet ud, men derimod renset gennem flere filtre og siden af ultraviolet lys (uden klor).
|