|
Ture til de historiske områder i regionen bør også inkludere byerne Agde (Agatha den smukke, grundlagt af græske købmænd), Narbonne (grundlagt af misundelige romerske købmænd som ville konkurrere med grækerne), Canal du Midi, det smukke romerske oppidum Enserune, og selvfølgelig sidst men ikke mindst; byen Carcassonne. Disse steder ligger alle indenfor en tidsramme af 1,5 timers kørsel fra møllen. Hvis temperaturen bliver for høj kan vi anbefale at udforske ”le Plateau” med start på la Salvetat, et område omgivet af mindre søer og med små landsbyer; en forfriskende grøn oplevelse som står i kontrast til middelhavsvarmen. Du er altid velkommen til at spørge os om råd og tips, eller kigge i de håndbøger, guider og kort som er til rådighed på stedet.
I Roquebrun bliver der hvert forår arrangeret en ”Fete de mimosas” (i februar), som følges op i maj/juni af ”Fete de la Rose” i Vieussan … Traditionel sommer underholdning inkluderer også tyrefægtning i Beziers, ”joutes nautiques” i Agde og Sete, en dyst på havet mellem to både, og mange andre spændende oplevelser som for eksempel de historiske, primært middelalderlige arrangementer som er langs Canal du Midi eller i Carcassonne. Der er også mange koncerter i de lokale kirker, ligesom hver by har sin byfest, ”Fete de Village” og sidst men ikke mindst fejres Bastilledagen med fyrværkeri den 14 juli. |