Historie

Møllen er stadig synlig på ”Cassini kortet” fra sidst i 1800 - tallet. Dette kort er Frankrigs første præcise kort over landets territorie sammen med en ”Oustal en ruines” (gammel kro i elendig tilstand). Mellen 1780 og 1820 kom der en fremmed til byen, Monsieur Moustelon som investerede i møllen og restaurerede den gamle tilhørende bygning fuldstændig, han boede der med sin familie indtil 1870. Siden har mange medlemmer af Moustelon slægten været borgmestre i Vieussan ligesom mange af slægten Boissezon har været det. Moustelon solgte stedet for 2.000 guldstykker til en Boissezon i 1870, og der findes en del sjove anekdoter om hvordan denne Boissezon fandt en kiste fuld af guld i floden der gjorde ham i stand til at købe ejendommen som var den største i byen. Efter næsten et århundrede blev ejendommen købt af en britisk familie der mest brugte den til familieferier og som i øvrigt føjede flere originale buske og træer til haven.

Denne gamle by kan dateres tilbage til et sted mellem det 12. og 15. årh. På grund af flodens stærke kræfter var der ikke rigtig nogen massiv bro der kunne holde indtil de første hængebroer blev lavet tidligt i det 19. årh., dette forklarer også den lange isolation af de meget små landsbyer som eksisterede i autarki. Langs floden kan man stadig se de gamle stålwirer og hejsespil som man brugte til at fragte mennesker og varer over floden. Da byens indbyggertal toppede, under Napoleonkrigene, var der næsten 400 personer og op til en 4-5 cafeer. Folk levede mest af landbrug, baseret på grøntsager, hvede, vin og kastanjer som supplement til den knappe mad. I dag er der en del restaurerede huse i byen som i de fleste tilfælde ejes af notalgiske private istandsættere som tilstræber at bevare byens middelalderlige præg.

Den første store udfordring for den Romersk-katolske kirkes magt kom længe før reformationen i det 11.årh i Sydfrankrig. Den blev ført igennem af en gruppe mænd som prædikede en mere sprituel og asketisk tilgang til livet. Kirken organiserede de første korstog der havde til hensigt at knuse denne trussel, og horder af nordfranske soldater og riddere plyndrede og ødelagde den veludviklede civilisation i flere bølger af brutale overgreb hen over de følgende hundrede år. Alle de vigtigste historiske områder og berømte slotte i Montsegur, Queribus, Puylaurens, Lastours, Peyrepertuse og Minerve står i dag tilbage som tavse symboler på enden af den rige, veludviklede og fredelige civilisation.

Disse ruiner ligger ikke mere end 2-3 timers kørsel fra møllen